EN SOM HED er et enkeltmandscirkus om ensomme mennesker.

En solo performance skabt af koreograf Helle Bach i tæt samarbejde med performer og Reumert-modtager Bo Madvig (bedste danser 2017). Nænsomt og med humor dissekerer forestillingen ensomhed og ensomme mennesker.

Her møder du blandt andet Jens, der fylder sin kalender med alt fra crossfit til skinkesmagning og Viggo, som ikke ved, om han synes, det er smukt eller pisse irriterende, når andre kysser i det offentlige rum.

EN SOM HED er en solo der rummer 5 fysiske monologer med hver deres vinkel på ensomheden.

EN SOM HED starter i den uro, der er vores krops instinktive reaktion på at blive stækket i sin umiddelbare trang til kontakt – for at kunne leve godt!

Så velkommen til det kaos af reaktioner den enkelte oplever stillet ansigt til ansigt med ensomheden.

EN SOM HED griber fat i tabuet og mennesket bagved ensomhedens hårde og upersonlige tal, fakta og statistikker. Her er fokus på alt det liv, der leves gemt i mangel på at blive set, i mangel på tilhørsforhold, i mangel af social sammenhængskraft – liv udspillet i den farlige og giftige cocktail, som er ensomhedens anatomi.

EN SOM HED tilbyder et sikkert rum til at møde dette skamfulde og pinlige emne. Forestillingen griber fat i tabuet og mennesket bagved ensomhedens hårde og upersonlige tal, fakta og statistikker.

EN SOM HED rækker bredt ud til publikum ved at behandle emnet både konkret og poetiske, akkompagneret på lydsporet af Aarhus borgere der fortæller om en bred vifte af hverdags oplevelser med ensomhed.

EN SOM HED er en del af dadadans’ fortløbende arbejde med temaet ensomhed samlet under navnet CIRKUS Ensomhed 2016/21.

EN SOM HED er en co-produktion mellem dadadans og Bora Bora – og er produceret med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.

Forestillingens tekster er på dansk.

Urpremiere 10 oktober 2017www.bora-bora.dk

 

Idé
Helle Bach

Koreografi, tekst og iscenesættelse
Helle Bach
i samarbejde med performer
Bo Madvig

Performer
Bo Madvig

Produktion/administration:
1:1 Produktion

 

 

EN SOM HED_teaser_oct.2017 from dadadans on Vimeo.

 

Det sagde publikum (EN SOM HED – Publikum Vox Pop):

//vimeo.com/237881335

 

Comming up 2019:

7 februar kl. 19.30 Lyngby Stadsbibliotek, Kgs. Lyngby.

www.facebook.com/events/1922846004414183/

9 februar kl 16.00 Rønne Teater, Rønne.

  • en
  • da