DADADANS er grundlagt af koreograf Hel le Bach. Arbejdet er formet af Helle Bachs grundlæggende interesse for de historier, vores kroppe bærer, og hendes overordnede fokus er ”de menneskelige livsbetingelser”. Hun ønsker at få os til at grine og græde ved at vise os livets banale realiteter og dets poetiske skønhed.

Det koreografiske sprog har sin egen originale tone, der trækker på inspiration fra såvel den abstrakte nutidige dans til den franske cabaret -tradition. Helle Bach arbejder med at udforske kroppens muligheder og giver tid og rum til detaljen og individualiteten. Bevægelserne er dynamiske, direkte og opfindsomme. Hendes arbejde er gennemsyret af en stærk fornemmelse for rytme og humor som bidrager til hendes koreografi med uventede vinkler. Her er et univers, der afspejler det skæve, poetiske og ironiske, der lever i os alle.

Siden 2005 har Helle Bach samarbejdet med en arkitekt og en interaktions-designer om at inkorporere dagligdags kommunikationsteknologi som mobiltelefoner, videooptagere og Internet i sceneudtrykket. Det gennemgående fokus er her en undersøgelse af, hvordan man kan integrere den virtuelle tilstedeværelse med den fysiske krop.

Seneste forestillinger:

“SPI – a simple portrait of intimacy” (2016)

“ÅND- en krops caberet”(2015) En tur ind i ordet ÅND

“Busy Body” (2013) 6 soli tørner sammen

”VokseVærk” (2012/13). En interaktiv installation i det offentlige rum til Horsen.

“still going WRONG” (2012). En hyldest til det mislykkede…

”FJER OG STILLETTER” (2011). En solo om Follies Bergere, fyldt med ideen om kvindekroppen igennem tiderne.

”SNIP SNAP SNUDE” (2010). Døden beskrevet i fem poetiske billeder; en usentimental påmindelse om livets uomgængelige facts.

 

HELLE BACH er uddannet på Ballet Akademiet i Göteborg og ved Menagerie de Verre i Paris. Efter endt uddannelse arbejdede Helle syv år som freelance danser  i Paris. Siden 1999 har hun været bosat i Danmark og arbejdet som koreograf.

Helle Bach_CV_2017

Følgende fonde har løbende støttet dadadans og Helle Bach:

  • Teaterrådet / Kunstrådet/ Kunstrådets Scenekunstudvalg
  • Statens Kunstfond
  • Augustinus Fonden
  • Wilhelm Hansen Fonden
  • Tuborg Fondet
  • Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
  • Københavns Scenekunstudvalg
  • Oticon-Fonden
  • Dansk Skuespillerforbunds blankbåndsmidler
  • Dansk Skuespillerforbunds Koreograflegat
  • Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning

  • en
  • da