dadadans blev stiftet i 2004 af koreograf, danser og kunstnerisk leder Helle Bach.Kompagniet er rammen for hendes koreografiske praksis og vision — et dada-inspireret univers, der spejler de skæve, poetiske og ironiske dimensioner, som lever i os alle.
“Jeg er bevæget af bevægelse – uanset om jeg deltager eller observerer. For mig er bevægelse overgangen mellem positioner, det er vitalitet, hvad der sker, når du trækker vejret, når du er på farten til og fra et sted – i luften, på gaden eller i tankerne skjult dybt i hjernens kringelkroge. Bevægelse er at gå mod nogen, gå væk fra en situation eller bare nyder vinden, der løber over dit ansigt…. Bevægelse bevæger og flytter idéer.
dadadans findes i den traditionelle blackbox scene, på kunstmuseer, på gaden i direkte kontakt med hverdagen, på SoMe…
dadadans ønsker at få publikum til at grine og græde ved at vise livets banale realiteter og dets poetiske skønhed.
dadadans er huskompagni på Bora Bora – Dans & Visuelt Teater, Aarhus.
HELLE BACH
Koreograf, danser og kunstnerisk leder af dadadans
Helle er uddannet på Ballet Akademiet, Göteborg og Menagerie de Verre, Paris 1986 – 90.
Efter endt uddannelse arbejdede Helle som freelance danser i Paris. Siden 1999 har hun haft base og virket som koreograf og performer i Danmark.
I 2025 blev hun færdig uddannet som fysioterapeut. Under overskriften Why Do We Dance? (WDWD) forener hun i dag sin koreografi og bevægelsespraksis med fysioterapi og undersøger både kunstneriske og terapeutiske perspektiver.
Følgende fonde har løbende støttet dadadans og Helle Bach:
- Statens Kunstfond/ Legatudvalget & Projektstøtteudvalg for scenekunst.
- Augustinus Fonden
- Wilhelm Hansen Fonden
- Tuborg Fondet
- Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
- Københavns Scenekunstudvalg
- Oticon-Fonden
- Dansk Skuespillerforbunds blankbåndsmidler
- Dansk Skuespillerforbunds Koreograflegat
- Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning
- Beckett fonden
- A.P. Møller Fonden




